Kilder og links

Når jeg udvikler sker det en sjælden gang imellem at jeg har brug for hjælp. Når uheldet er ud så gør jeg brug af få men gode kilder. Jeg er ramt ind i mange forskellige sider årene igennem min lidenskab for programmering og udvikling, og jeg vil vove og påstå at jeg har sorteret de værste fra, og nu sidder med en lille guldgrubbe af gode kilder, som kan give hjælp med det samme.

  1. udvikleren.dk
  2. stackoverflow.com
  3. eksperten.dk
  4. Tess Fernandez
  5. MSDN forum

Før stackoverflow kom frem brugte jeg eksperten.dk hele tiden, men jeg er gået væk fra dette forum eftersom stackoverflow er kommet til. Ydermere er jeg blevet stærkere i mit engelsk, og kan derfor nemt formulere mig så folk på stackoverflow forstår mig. Dog kan den dansksprogede nybegynder nemt bruge eksperten.dk, da siden stadigvæk er et ressourcestærk center med mange potente superbrugere som er klar til at hjælpe en “kollega” i nød.

Udvikleren.dk er roden af alt god udvikling. Jeg kan kun rose KasperTSW for at have startet dette site for år tilbage. Forumet, og ikke mindst artikelgrundlaget er et must for enhver dansk ung nybegynder indenfor programmering. Der er mange gode superbrugere her, som er klar til at hjælpe dig på dansk. Jeg kan kun anbefale forummet. Jeg har været bruger derinde i mange år, og tjekker siden dagligt, for at se om der er noget jeg kan hjælpe til med.

Jeg er lige begyndt at kigge på MSDN forum. Selv har jeg aldrig selv brugt forummet, men jeg hjælper til hvor jeg kan. Jeg kunne godt tænke mig at bruge endnu mere tid derinde, da jeg synes at der kommer mange spøgsmål fra folk som jeg rent faktisk kan svare på, med den lille viden indenfor C#, og .NET, som jeg nu har.

For nylig er jeg dykket meget ned i debugging med windbg, og jeg må indrømme at Tess er formidabel til at hjælpe en igang med dette smukke stykke værktøj. Hvis du overvejer at begynde med at dykke ned i windbg, er Tess’ blog et must.

Hvis du er MEGET nybegynder, så skal du bruge google Smiley, der blinker Roden til løsningen til ethvert problem, begynder med google. Hvis du er helt grøn indenfor udvikling, så vil jeg råde dig til at google, før du begynder at poste på diverse forums. For der er med 99% sikkerhed en anden som har haft samme problem før dig, og som har fået et fyldestgørende svar.

Om

Martin Slot. C#. Javascript og T-SQL.

Indlæg